Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Immunforsvaret styrkes med naturmidler

C-vitamin modvirker aldring
Endogent reaktive iltarter synes at kunne sætte ekstra skub i aldringsprocessen og bidrage til udviklingen af kræftsygdomme hos mennesker - og de antioxidanter, vi får via kosten, f.eks. C-vitamin, synes at kunne modvirke denne effekt.
Kilde: Am J Clin Nutr maj 2000;71(5):1194-200

Hvidløg bekæmper frie radikaler
Nogle af hvidløgets bestanddele er kendt for at kunne påvirke immunforsvaret. F.eks. har alliin denne virkning på visse funktioner i de perifere blodlegemer. Desuden mener man, at alliin, som er en metabolit af allicin, kan være årsagen til, at hvidløg er i stand til at bekæmpe frie radikaler.
Kilder: Int J Immunopharmacol September 1999;21(9):589-97, Phytomedicine Marts 1999;6(1):13-6

Zink er et vigtigt mineral
Zink er et vigtigt sporstof i alle organismer. Menneskers vækst og udvikling afhænger i høj grad af zink. Både for meget og for lidt zink i kroppen går primært ud over nerve-, reproduktions- og immunsystemerne.
Kilde: Proc Nutr November 2000;59(4):541-52

Lycopen og beta-caroten beskytter dine øjne og støtter dit immunforsvar
Epidemiologiske undersøgelser af kostens sammenhæng med kroniske sygdomme har vist, at carotenoider som beta-caroten (gulerødder) og lycopen (tomater) har en beskyttende effekt på vores øjne. Desuden spiller beta-caroten en vigtig rolle i behandlingen af personer, hvis øjne er meget lysfølsomme. Og noget helt andet: De farvede carotenoider, som findes i mange levende organismer og fødevarer, er en fryd for både øjet og immunforsvaret. Så både vores helbred og vores livskvalitet påvirkes af, at disse interessante pigmenter findes i naturen.

Naturligt sollys og UV-lys kan hurtigt nedbryde beta-caroten og lycopen, og man mener, at dette er årsagen til, at de to carotenoider ikke findes i den menneskelige nethinde. Tilskud af stofferne kan forbedre øjets funktion og sikre sunde øjne. Da vi mennesker ikke selv kan producere carotenoider, er vi fuldstændigt afhængige af, at kosten kan forsyne os med disse næringsstoffer.
Kilder: Phytochemistry Juni 2000;54(3):233-6, Arch Latinoam Nutr September 1999;49(3 bilag 1):/S-11S, Biofactors 1999;10(2-3):105-13

Lycopen nedsætter også risikoen for kræft/cancer og kredsløbssygdomme
Man mener, at stoffets gavnlige indvirkning på helbredet skyldes dets antioxidante egenskaber. Nye undersøgelser viser, at hvis man spiser tomater og tomatprodukter dagligt, falder risikoen for kræftsygdomme og kredsløbsforstyrrelser.
Kilder: J Am Coll Nutr Oktober 2000;19(5):563-9, Free Radic Biol Med November 2000;29(10):1051-5

Inulin - en fiberart, der kan forbedre mave-tarmfunktionen
De biologiske, kemiske og fysiske egenskaber ved kostfibre har indflydelse på tynd- og tyktarmens fysiologiske funktion og har dermed stor indflydelse på stofskiftet og dermed det generelle helbred. Inulins evne til gæring og samling af maveindholdet er de vigtigste roller i denne forbindelse. En lang række undersøgelsesresultater tyder på, at inulin, der optages i tyktarmen, øger antallet af sunde bakterier og fremmer produktionen af kortkædede fedtsyrer. Inulin har fornyligt vakt en del opmærksomhed, fordi det er et ikke-optageligt kulhydrat med en række præbiotiske egenskaber. Som det gælder kostfibre og andre ikke-optagelige kulhydrater, er inulin også interessant, fordi det kan stimulere immunforsvaret, forbedre vitaminsyntesen og hindre kræftfremkaldende stoffer i at kolonisere. Da vores kost har indflydelse på mave-/tarmkanalens struktur og funktion, kan man udnytte kosten som et "styringsværktøj" over for de iboende mikrober. Fibre, der kan fremme gæringen, øger tætheden blandt de sunde bakterier og stimulerer vækst og funktion i en sund tarm.
Kilder: J Nutr Juli 1999;129 (7 Bilag)

Calcium og magnesium giver optimale knogler
Kost og kalkindtag er ændret betydeligt gennem hele menneskets udvikling. Fortidens mennesker fik kalk fra rødder, nødder og bønner - i portioner på mere end 1.500 mg pr. dag og måske endda op til det dobbelte af dette kvantum, når kaloriebehovet for en jæger/samler skulle dækkes. Efter raffineringen af kornsorterne faldt kalkindholdet i kosten betydeligt, fordi hovedfødevaren blev korn - den plantedel, som indeholder mindst kalk. Derfor får nutidsmennesket i gennemsnit for lidt kalk til at kunne opretholde en sund knoglemasse.

Den største knoglemasse har vi i de tidlige voksenår, og den kan anvendes som mål for, hvor stor risiko man har for at udvikle knogleskørhed senere i livet. Fordi grundlaget for knoglernes sundhed opbygges så tidligt i livet, bør forebyggelsen af knogleskørhed begynde med, at man sikrer en maksimal opbyggelse af knoglemasse i barndommen og ungdomsårene.

Nyligt offentliggjorte undersøgelser af børn har kastet lys over, hvor hurtigt og hvor meget knoglerne vokser ved forskellige former for kost. Øget kalk- og magnesiumindtag har en positiv indvirkning på opbygningen af knoglemassen hos børn og unge.
Kilder: Trends Endocrinol Metab Januar 2001;12(1):22-28. Prev Med December 2000;31(6):722-31. Am J Clin Nutr Januar 2000;71(1):142-51. Osteoporos Int 1999;9(6):532-5.

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012